Læbens anatomiske dele
Læben består af flere dele: (1) vermilion — den pigmenterede slimhindeoverflade; (2) cupid's bow — "hjerte"-fremspringet midt på overlæben; (3) philtral kolonner — to parallelle linjer, der strækker sig fra overlæben til næsen; (4) vermilion border — grænsen mellem det pigmenterede og ikke-pigmenterede område; (5) wet line — læbens indre slimhindegrænse. Hver del er en del af den naturlige læbearkitektur; disse linjer bør ikke gå tabt, når man tilføjer volumen.
Ideelt forhold
Studier foretaget på den hvide amerikanske befolkning har vist, at forholdet mellem over- og underlæbe hos unge er cirka 1:1,6. I østasiatiske og afrikanske populationer kan dette forhold variere. Det vigtige er at vælge et forhold, der passer til patientens egne ansigtsproportioner; frem for en "standard skønhedsproportion" bør man vælge "individets egen gyldne proportion".
"Duck lip"-fælden
For meget volumen, især fyldstof der flyder ud over vermilion, skaber et unaturligt udseende kaldet "duck lip". Dette er ofte resultatet af injektioner, der er placeret uden for slimhinden i stedet for indeni. Selv hos en ung patient giver dette udseende et indtryk af ældning — fordi det ikke er naturligt.
Principper for naturlig læbeforstørrelse
For det første: philtral kolonnerne skal forblive synlige. For det andet: cupid's bow skal bevares eller fremhæves let. For det tredje: volumen skal placeres fra den indre slimhinde og udad, ikke flyde udad. For det fjerde: forholdet mellem over- og underlæbe skal balanceres. For det femte: hvis 1 ml er nok, bør man ikke bruge 2 ml — konservatisme belønner sig ved hver session.
Tjekliste for læbeforstørrelse af høj kvalitet
- Cupid's bow er bevaret/og fremhævet
- Philtral kolonner er synlige
- Vermilion border er skarp, ikke spredt
- Sideprofilen er naturlig, ikke udadstikkende
- Forholdet mellem over- og underlæbe passer til patientens alder og ansigt
- Ingen asymmetri under tale/smil