Kirurgisk eller ikke-kirurgisk? Arkitekturen bag den rigtige beslutning

Det rigtige spørgsmål er ikke: "Hvad kan jeg gøre?", men "Hvad er det rigtige for mig?"

En hyppig fejl på æstetiske klinikker er at styre enhver patient mod ikke-kirurgiske muligheder. Denne tilgang er kommercielt forståelig, men i visse tilfælde er den ikke korrekt. At sige til en 55-årig patient med fremskreden slaphed, at "vi klarer det med en trådløft", er en anden form for klinisk uagtsomhed; patienten spilder sin tid, sine penge og sin tålmodighed. Den rigtige læge lader ikke kirurgi erstatte af ikke-kirurgiske indgreb; han er ærlig over for den patient, hvor det ikke kan lade sig gøre.

Det modsatte er dog også sandt: Ikke alle patienter er til kirurgi. At overtale en 40-årig patient med let slaphed til en operation er forkert. En god beslutning er en beslutning, hvor de anatomiske fund og patientens forventninger mødes det rigtige sted.

At ikke forhaste sig til kirurgi uden at have udtømt de ikke-kirurgiske muligheder

Som en generel klinisk tilgang bør patienten først se, hvad ikke-kirurgiske muligheder kan tilbyde. En naturlig filler-plan, en god botox-strategi, regelmæssige skinboosters, energibaserede apparatbehandlinger — når disse fire søjler anvendes sammen, skaber de en effekt, der varer i årevis. Beslutningen om kirurgi bør overvejes seriøst, når disse fire søjler ikke længere er tilstrækkelige.

Denne balance ændrer sig med alderen. I 30'erne er ikke-kirurgiske indgreb ofte tilstrækkelige; mod slutningen af 40'erne kan kirurgi og ikke-kirurgiske indgreb kombineres; efter midten af 50'erne kommer kirurgi meget oftere i spil. Dette er ikke en regel, men en gennemsnitlig tendens.

Hvilke klager peger på hvilken vej?

Let til moderat ansigtsslaphed kan håndteres i årevis med en ikke-kirurgisk strategi. Alvorlige jowls (hamsterposer), dyb slaphed i halsen og overskydende hud kræver kirurgisk ansigtsløft. Tyngde i det øvre øjenlåg løses oftest med blefaroplastik (øjenlågskirurgi). Problemer med næsens struktur hører under rhinoplastik, og at "rette" det med ikke-kirurgisk filler er ofte ikke passende og kan endda være risikabelt.

Ved første konsultation tegner jeg disse skilleveje tydeligt op for mine patienter. Hvilket værktøj virker til hvilket problem, og hvornår er tiden inde til kirurgi — denne klarhed er forfriskende for både patienten og lægen.

• Hætte/slaphed i øvre øjenlåg — blefaroplastik.
• Poser under øjnene — kirurgi eller forsigtig ikke-kirurgisk behandling.
• Alvorlige jowls — kirurgisk ansigtsløft.
• Skævhed/strukturelle problemer i næseryggen — rhinoplastik.
• Let til moderat slaphed — ikke-kirurgisk kombineret tilgang.