Hvor kommer frygten fra?
Næsten alle de patienter, der kommer i min klinik, siger det samme i deres første sætning: "Men det skal være meget naturligt, det må ikke se lavet ud." Denne sætning er ikke et uskyldigt valg; bag den gemmer sig en alvorlig social angst. Gennem årene er billedet af det "overdrevne ansigt" blevet indprentet i samfundets bevidsthed via medier, sociale netværk og visse kliniske eksempler. Patienter er bange for at komme til at ligne disse dårlige eksempler. At sætte navn på denne frygt er det første skridt i behandlingen.
Men en korrekt udført naturlig æstetisk behandling undgår ikke patientens sociale kreds' opmærksomhed; den efterlader blot en følelse af "der er noget, der har ændret sig, men hvad?". En fætter, en kollega eller en gammel ven giver patienten positiv feedback som: "Du ser mere udhvilet ud" eller "Du er meget energisk for tiden". Disse sætninger er tegnet på den naturlige æstetiks tavse succes.
Omgivelsernes opfattelse og patientens indre harmoni
Nogle patienter ønsker at skjule deres æstetiske beslutninger for deres omgivelser. Dette valg er fuldt forståeligt. Ikke desto mindre har jeg i min kliniske praksis ofte set den træthed, som det sociale pres, der opstår efter hemmeligholdte æstetiske beslutninger, skaber hos patienten. Derfor spørger jeg patienten ved den første konsultation: "Træffer du denne beslutning for din egen skyld, eller for en i din omgangskreds?"
Dette spørgsmål er nogle gange ubehageligt, men svaret fortæller os den sande motivation. Patienten, der beslutter sig for sin egen skyld, står stærkere over for omgivelsernes mulige kommentarer. Patienten, der kommer med en forventning udefra, vil efter et stykke tid ikke være tilfreds, selv med den mest naturlige æstetiske behandling.
Klinisk note:Dommeren over det æstetiske resultat er ikke dine omgivelser, men den ro, du føler, når du ser dig selv i spejlet. En behandling, der ikke ændrer dig, men beroliger dig, giver i forvejen ikke anledning til, at omgivelserne spørger "mon?".
Konsultationen er ikke en operationsstue, men et samtalerum
I min kliniske rutine er den første aftale ikke en "behandlingsdag". Denne aftale er en vurdering af intentionen før en vurdering af anatomien. Patienten fortæller, jeg lytter; derefter lytter patienten, og jeg fortæller. Nogle gange planlægger vi ingen behandling ved afslutningen af denne aftale — der bliver blot lagt en ramme for en plan, og patienten tager hjem for at tænke over det.
Denne tilgang kan virke som en praksis, der er modsat mange klinikker i dag. Men inden for æstetisk medicin er fortrydelse resultatet af forhastede beslutninger. En filler, en botox, eller endda en peeling; det tager sekunder at udføre, men effekten varer i måneder. På grund af denne asymmetri er selve langsommeligheden en behandling i sig selv.
Påmindelse:Det sted, hvor du ved afslutningen af den første konsultation får følelsen af, at "denne læge kan sige nej til mig", er normalt det sted, hvor du er i trygge hænder.