Trin 1: Patienthistorik
Den første aftale starter med patienthistorikken. Generel sundhedstilstand, anvendt medicin, allergier, tidligere æstetiske indgreb, tandbehandlinger, kirurgiske operationer — alt bliver spurgt ind til og lyttet til. Patienten bør ikke udelade nogen medicinske detaljer med tanken "jeg gemmer det, det er en lille ting". Især blodfortyndende medicin, kortison, immunsuppressiva og hormonbehandlinger er afgørende.
På dette stadie diskuteres også familiens sygehistorie. Hvis der er neuromuskulær sygdom, autoimmun sygdom eller blødningsforstyrrelser i familien, skal lægen vide det. Patienten handler ofte ud fra logikken "hvis han spørger, så fortæller jeg det"; dette er forkert. Et emne, som lægen glemmer at spørge om, er et emne, som patienten selv bør bringe på banen.
Trin 2: Analyse med fotos
Når patienten sætter sig i stolen, går vedkommende ikke direkte foran spejlet, men hen til et oplyst fotoområde. Der tages standardfotos forfra, fra venstre og højre halvprofil, og ofte fra underkæbens vinkel. Fotos er en reference; de bruges til sammenligning efter behandlingen og ved efterfølgende sessioner. Ingen seriøs klinik udfører et indgreb uden at tage fotos.
Efter fotos tages "lav mimik-hvil" testen foran spejlet. Øjenbrynsløft, rynken af bryn, blinken, smil — hver mimik vurderes separat. Hvilken muskel arbejder for meget, hvilken mimik ælder ansigtet mest, er det udtryk, som patienten er generet af, virkelig forårsaget af den muskel, de klager over — alt dette bestemmes på dette stadie.
Hvad patienten bør spørge lægen om
- Hvilket produkt arbejder I med? Må jeg se emballagen?
- Hvor mange enheder planlægger I til mit ansigt?
- Hvad skal jeg forvente med denne dosis, og hvad skal jeg ikke forvente?
- Hvornår skal jeg ringe til dig, hvis der opstår bivirkninger?
- gives der en kontrolaftale efter 2 uger?
- Er det dig, der udfører dette indgreb, eller en assistent?
- Er der akut hjælp (hyaluronidase, adrenalin) til rådighed på klinikken?
Trin 3: Planlægning og forventningsafstemning
Efter undersøgelsen forklarer lægen den foreslåede plan til patienten: hvilke områder, med hvor mange enheder, i hvilken rækkefølge. Planen bør være et forslag, ikke en recept; patienten skal kunne stille spørgsmål og høre om alternativer. Forslaget om at "gøre det hele på én gang" er ofte kommercielt, mens forslaget om at "først lave glabella og se resultatet" er en klinisk tilgang.
Forventningsafstemning er hjertet i denne fase. Hvilken linje forsvinder helt, hvilken linje blødgøres men forbliver, i hvilket område kræves der støttebehandling for statiske linjer — alt dette diskuteres. Sætninger som "dette indgreb vil gøre dig 10 år yngre" er et tegn på manglende tillid til klinikken. Realistiske sætninger er korte: "Med dette vil den lodrette linje mellem dine bryn blødgøres, og den vil ikke se fremtrædende ud, når du hviler. Den vil stadig dukke op ved mimik, men være lettere."
Klinisk note:Jeg bliver urolig, når jeg hører en patient sige: "I går besluttede lægen det på 10 minutter og gjorde det med det samme." En god beslutning kræver tid; at der ikke udføres et indgreb ved den første aftale er ikke et tomrum, men en kvalitet.
Trin 4: Samtykkeerklæring og versionsnoter
Samtykkeerklæringen er ikke bureaukrati. Navnet på det lægemiddel, der skal anvendes, lotnummeret, dosis, anvendelsesområder, forventet effekt og mulige bivirkninger skrives ned ét efter ét. Patienten skal læse formularen, stille sine spørgsmål og underskrive. En kopi af formularen gives til patienten.
Efter behandlingen udstedes et kort: hvilken dato, hvilken dosis, til hvilket område. Dette kort fungerer som reference ved efterfølgende aftaler og gør det muligt for patienten selv at holde styr på kalenderen. En mobilapplikation tilhørende klinikken eller et WhatsApp-påmindelsessystem er også nyttigt, men erstatter ikke rutinen med at tage noter.
Forrige kapitel
Hvem er det egnet til, og hvem er det ikke egnet til?