Ansigtsmuskler er anderledes end skeletmuskler
De fleste muskler i kroppen strækker sig mellem to knogler og bevæger dem. Sådan er ansigtsmuskler ikke. Mange af dem udspringer fra en knogle, men den anden ende hæfter direkte på huden. Når de trækker sig sammen, bevæger de ikke knoglen, men huden. Det er derfor, det vi kalder mimik opstår: huden folder sig, og der dannes linjer.
Det æstetiske resultat af muskelmodellen, der hæfter på huden, er dette: hver mimisk linje er en projektion af vektoren fra den underliggende muskel. Vertikale linjer skyldes normalt en muskel, der trækker horisontalt, og horisontale linjer skyldes en muskel, der trækker vertikalt. Denne logik er kernen i den kliniske ræsonnering, der bestemmer, hvilken dosis der skal gives til hvilken muskel.
Elevator- og depressor-parret
Det er praktisk at opdele ansigtets muskler i to hovedgrupper: muskler, der løfter opad (elevatorer), og muskler, der trækker nedad (depressorer). Frontalis (pandemusklen) er en elevator — den løfter øjenbrynene. Orbicularis oculi og procerus er depressorer — de trækker øjenbrynene og øjenlåget nedad. Undertrykkelse af en elevatormuskel retter ansigtet nedad; undertrykkelse af en depressormuskel "løfter" ansigtet opad.
I klinikken skyldes de fleste klager over "mine øjenbryn er faldet" en overdreven undertrykkelse af pandemusklen. Løsningen er ikke at lamme hele panden, men at målrette glabella (mellem brynene) og orbicularis-depressorerne, mens man bevarer frontalis-elevatorens kraft. "Lifting"-logikken i Botox er netop dette — at bringe depressormusklen til tavshed for at give plads til elevatoren.
Elevatormuskler
- Frontalis — panden, løfter øjenbrynene
- Levator palpebrae — øvre øjenlåg
- Zygomaticus major — trækker mundvigen opad ved smil
- Levator anguli oris — løfter mundvigen
Depressormuskler
- Procerus — trækker området mellem brynene nedad
- Corrugator — "rynke panden"-bevægelsen
- Orbicularis oculi — lukker øjenlåget
- Depressor anguli oris (DAO) — trækker mundvigen nedad
- Platysma — halsmuskel, trækker kæbelinjen nedad
De tre stadier af mimiske linjer
Hver mimisk linje er opdelt i tre stadier: dynamisk, statisk og strukturel. Den dynamiske linje er kun synlig, når man laver mimik; huden er endnu ikke beskadiget, den folder sig blot. Den statiske linje er permanent, selv i et afslappet ansigt, fordi musklen har nedbrudt kollagennetværket gennem gentagne sammentrækninger. Den strukturelle linje afhænger derimod af ændringer i knogle- og fedtkompartmenter — her er Botox alene ikke nok.
Botox fungerer bedst i det dynamiske stadie. Ved linjer, der er gået over i det statiske stadie, kan Botox mildne linjen, men ikke fjerne den helt; her kræves støtte som skinboosters, microneedling eller peeling. I det strukturelle stadie kommer volumen-/arkitektoniske indgreb som fillers og trådløft i spil. Botox er altså ikke et magisk viskelæder; det er det rette værktøj på det rette stadie.
Klinisk note:Ved undersøgelse af patienten arbejder jeg først med sekvensen "lav mimik, slap af". Botox er en god løsning til linjer, der opstår ved mimik og forsvinder i hvile. Hvis der er linjer, der også er synlige i hvile, lægges der ikke en plan uden at tale med patienten om fillers/hudbehandlinger.
Hvorfor er det forkert at bringe enhver mimik til tavshed?
Udtryk i ansigtet er et balanceret samarbejde mellem muskler. At lukke helt ned for en mimik bringer også den følelsesmæssige feedback, som udtrykket næres af, til tavshed. Når den menneskelige hjerne skaber empati, efterligner den kortvarigt modpartens mimik; hvis denne efterligning ikke er mulig, svækkes kommunikationen. Det betyder, at et ansigt, der er for undertrykt, kan skade den sociale kommunikation alvorligt, selvom det ser ud som om, man har "rettet" patientens udseende.
Mit kliniske mål er aldrig "fjern din mimik"; det er altid "reducer produktionen af mimik, bevar balancen". Dette princip vil vi møde igen i hvert område fra kapitel 6 og frem.
Forrige kapitel
Hvad er Botox? Molekylært og biologisk grundlagNæste kapitel
Botox' medicinske historie og sikkerhedsgodkendelser